Sådan inspirerer du dine kollegaer til mindre madspild

Vi har talt med psykolog Malaika Thomsen, som giver dig gode råd til, hvordan du kan få dine kollegaer med på ideen om at smide mindre spiselig mad ud.

700.000 ton. Så meget mad bliver der ifølge NGO’en Stop Spild Af Mad hvert år smidt ud i Danmark, som kunne være blevet spist. Tal fra FN’s fødevareorganisation, FAO, viser, at på verdensplan når en tredjedel af alle producerede fødevarer aldrig folks tallerkener. Samtidig er madspild en seriøs klimasynder, der faktisk indtager tredjepladsen over de sektorer, der belaster klimaet mest.

Der er altså god grund til at gå op i madspild. Men én ting er at stå foran sit eget køleskab og kombinere resterne i en gryderet. En anden er at stå på sit arbejde og endnu en gang smide halvdelen af frokosten ud, fordi den ikke er blevet spist. Eller for syvogtyvende gang spørge sine kollegaer, om de skal have rester med hjem og få et nej, fordi de lige er på vej i møde eller ikke kan overskue det.

Hvordan er det lige, man får overtalt sine kollegaer til at tage mad med hjem? Det har vi psykolog Malaika Thomsen om. Hun har specialiseret sig i psykologi for bæredygtig udvikling og deler sin viden om, hvordan man kan inspirere sine kollegaer til at mindske madspild. 

Mennesker er som solsikker

Mens du betragter det som skandaløst, at en tredjedel af frokostbuffeten går til grunde i affaldsspanden, vil din kollega måske betragte som en mindre detalje. Det kan være svært at acceptere og forstå, hvorfor andre ikke ser det som lige så vigtigt som dig. Derfor er det første, Malaika Thomsen pointerer, at det er alfa omega at forstå, at alle oplever verden ud fra sit eget perspektiv. Eller så at sige deres egne virkeligheder. Man må tænke over, hvor den anden person kommer fra, før man kan søge at påvirke deres holdninger.

“Når jeg skal forklare folk, hvordan man prøver at forstå et andet menneske, siger jeg ofte, at man skal forestille sig en flod, der deler to lande. Over floden går der en bro, og du bor i det ene land, og den anden person bor i det andet land. Du har lyst til at rejse og opleve det andet land, så du trasker over broen og spørger, om du må komme ind. Når du er kommet ind i landet, ser du pludselig, hvordan der ser ud og udbryder: “Gud, ser der sådan her ud hos dig! Nu forstår jeg bedre,” fortæller Malaika Thomsen med et smil i stemmen. 

Det handler desuden om at lægge mærke til og anerkende de ting, dine kollegaer allerede gør. Det kan være, at nogle af dem allerede tager et brød med hjem en gang imellem, eller tager de mad med hjem til børnene, når der er lasagne tilovers fra frokostbuffeten. Selv en lille ting kan reducere madspild.

”Hvis du ser, at din kollega tager noget med hjem af den mad, der er tilovers fra frokostbuffeten, så sig tak for, at vedkommende gør det. Hvis han eller hun ser spørgende ud, så forklar hvorfor det er vigtigt for dig. Så kan det være, at din kollega næste gang vil have endnu mere lyst til at tage rester med hjem, fordi det betyder noget for dig! Eller endnu bedre: Fordi han eller hun kan forstå, hvorfor det gavner at tage mad med hjem. Det handler i bund og grund om, at du anerkender personen, frem for at få han eller hun til at føle sig forkert eller kritisere. Vi mennesker er som solsikker – vi vokser mod solen. Vi vender os mod dem, der værdsætter os, og sætter pris på, hvem vi er,” forklarer psykolog Malaika Thomsen.

Ét stykke kage med madspild

Et andet råd er at have timingen i orden og fange sine kollegaer til en snak om madspild, når de er mest afslappede og tilfredse. For der er de også mest lydhøre. Dette tidspunkt kan variere, men et godt bud er fredag eftermiddag, hvor der ikke er den mest hektiske stemning, og hvor folk glæder sig til weekenden. Her kan indgangsvinklen til en snak om madspild tage form som en konkret og kreativ ide: Kage.

”Tag initiativ til hyggen ved at bage en kage. Men som en ekstra detalje, så lav kagen på mel, æg, kakao og så videre, som lå i ’Stop madspild’ montren i supermarkedet, fordi varerne var tæt på sidste udløbsdato. Når dine kollegaer roser din kage, kan du taktisk nævne, at den faktisk er bagt med varer, der ville være blevet til madspild, hvis de ikke var blevet solgt. Fortæl hvorfor du synes, det er godt og vigtigt, at supermarkederne gør en indsats for at forhindre madspild. Så kan det være, at du kan få sporet snakken ind på, hvor meget mad der egentligt bliver smidt ud på kontoret,” opfordrer Malaika Thomsen.

Derudover forklarer hun, at selvom man én gang snakker om, at det er rigtigt skidt med alt det mad, der bliver smidt ud på arbejdspladsen, er det ikke sikkert, at der sker noget lige med det samme. At fremprovokere en adfærdsændring kan godt tage lang tid. Så det er vigtigt at være tålmodig og gentage sit budskab. Selvfølgelig med positivitet, for det hjælper som bekendt ikke at pege fingre. Det kender vi vist allesammen – nogle gange skal man se eller høre et budskab flere gange, før det rigtigt siver ind.

Humor bryder forsvar ned

Snak og små hint kan være godt, men ofte kræver en ændring også, at man giver et større praj. Så for de mere ’frække’ kan man også tage initiativ til at pakke maden, der er tilbage efter frokostbuffeten (eller alliere sig med piccolinen), så folk ikke selv behøver at gøre det.

”Find nogle genbrugelige beholdere at pakke maden i og sæt et mærkat på, hvor der står ’Stop madspild’. Spørg dine kollegaer, om de vil have en pakke med, når de går, og giv dem et kram eller en highfive, hvis de siger ja!” siger Malaika Thomsen.

Sidstnævnte kan måske være for meget for nogen, fordi man risikerer, at ens kollegaer synes, man er fjollet. Men der gemmer sig en god begrundelse. Humor er nemlig ifølge psykologen ikke så dumt. Et budskab trænger lettere ind, hvis det er formidlet på en humoristisk måde. Samtidig bliver kollegaen ikke gjort forkert, fordi man kan grine sammen.

”Humor er vigtigt, og det er især vigtigt, at du ikke er for selvhøjtidelig. Hvis du fx har pakket en madpakke, som du prøver at få afgivet til en kollega, der så spørger: ‘Hvorfor er det dog så vigtigt ikke at smide mad ud, når du nu selv flyver på ferie til Grækenland om en måned?’. Man skal kunne grine af, at man også selv har mangler. ”

Læs også: Derfor er det svært at leve bæredygtigt.

Et sidste råd handler om at finde nogle støtter på arbejdspladsen, så du ikke står alene med byrden. Derved kan du mindske den frustration, der kan opstå, når ens (i dette tilfælde) kollegaer ikke med det samme smider alt, hvad de har i hænderne, og skynder sig at pakke rester fra buffeten. Når du udvælger potentielle støtter, er det også værd at have in mente, hvor meget autoritet støtten kan give dig.

”Det er en stor fordel for dig, hvis du får din chef eller måske den kollega, som alle godt kan lide, med på vognen om at begrænse madspildet på arbejdspladsen. Udover at du føler dig mindre alene, kan det også hjælpe med at gøre det mere normalt eller ligefrem cool at gøre noget aktivt for ikke at smide spiselig mad ud.”

Støtter både på arbejdet og uden for kan desuden skabe en følelse af fællesskab, hvor I sammen kan holde motivationen oppe og hjælpe hinanden med at se det større billede. Og som Malaika Thomsen påpeger, kan det være relevant at reflektere over, om det overhovedet er værd at bruge al dit krudt på at prøve at overbevise dine kollegaer om at begrænse madspild. Måske er det mere værd at bruge krudtet et sted, hvor du har mere indflydelse? Det kunne fx være frivilligt arbejde i en forening som ’Stop Spild Af Mad’, hvor man samarbejder med en masse ligesindede.

Tekst af Siri Dannesboe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *