Forsøget på at leve bæredygtigt på Roskilde Festival

Photographer: Mia Dernoff

Sustain Daily var inviteret på festival af Roskilde Festival

For mange rimer festival på at slippe hæmningerne, glemme dagligdagen for en stund og bare feste og nyde livet. For mig betyder Roskilde Festival især friheden til at have det sjovt og ikke tænke mig for meget om. Men når man går op i at leve klimavenligt og gerne vil beholde sin bæredygtige livsstil, når man er afsted – kan det så overhovedet lade sig gøre at have den fede festival, man har glædet sig til hele året?

En andemor vogter over sine ællinger, der lystigt spiser andemad i Sortedamsøen i København. Andemad fyldt med små bitte stykker skrald, som de intetanende dyr gumler i sig. Det billede brændte sig fast i min nethinde. Det var dagen efter, der var blevet holdt Distortion på Nørrebro, og der lå stadig skrald på gaden – og altså også i søerne.

Min kollega og jeg var ude at gå en tur, da vi opdagede ællingerne og deres sørgelige frokost. Vi snakkede om, hvorfor mange af os helt automatisk kommer til at opføre os som nogle (undskyld udtrykket) svin, når vi er på festival. Hvorfor behøver kombinationen af alkohol og musik betyde, at vores gode intentioner forsvinder som dug for solen? Spørgsmålet blev ved at rumstere i hovedet på mig, og jeg kom til at tænke på, hvordan jeg selv ville opføre mig, når jeg selv skulle afsted på Roskilde Festival.

Langt fra ’clean-områderne’

Herhjemme føler jeg, at jeg gør det okay, når det kommer til at passe på miljøet: Jeg prøver så vidt muligt at sortere affald, jeg spiser vegetarisk, bruger miljøvenlige produkter, forsøger ikke at købe unødvendige ting, og når jeg køber noget, prøver jeg for det meste at finde det brugt, før jeg leder efter noget nyt. Og så videre, så videre. Ja, jeg synes selv, at det ser helt fornuftigt ud herhjemme.

Men. Hvordan skulle det blive, når jeg var den eneste i en camp af 30 mennesker, som gerne ville have de vaner med mig på festival? Det er selvfølgelig helt retfærdigt, at andre ikke har det på samme måde som mig. Men hvordan skulle jeg egentligt kunne sige, at jeg havde levet bæredygtigt på Roskilde Festival, når campen desuden skulle ligge det gode sted, den altid har ligget? Midt mellem skrald, tis, tomme dåser og langt fra de såkaldte ’clean-områder’, hvor festivalgæsterne forpligter sig til at rydde op efter dem selv. Og hvor dælen skulle jeg starte?

Jeg vidste, at alle – inklusiv mig selv – glædede sig til at give los på festivalen! En hel uge væk fra arbejde og studier med druk, musik, tant, fjas og nul bekymringer. Jeg besluttede, at det måtte komme an på en prøve og blive et interessant eksperiment, om mine grønne vaner kunne kommer med i rygsækken.

Første skridt var at give mig selv nogle mission statements. Åh ja, jeg ville helt sikkert få brug for nogle retningslinjer!

Jeg besluttede, at vejen til en bæredygtig festival må være brolagt med:

Mindre overforbrug
At undgå overforbrug og lade være at købe unødvendigt lir, smykker, tøj, udstyr og så videre.

Lån eller genbrug
At låne eller købe genbrug. Og ikke være for tømmermændsramt til at tage mit telt med hjem igen!

At spise vegetarisk og lokalt.

Klimavenlig transport
At transportere sig frem og tilbage fra festivalpladsen på en klimavenlig måde.

Mindre affald
Og så den svære: At minimere den enorme mængde affald, man får genereret, når man er afsted. Her tænker jeg især engangsservice. Eller i det mindste få sorteret affaldet, så det ville ende det rigtige sted!

Med disse ”retningslinjer” tænkte jeg, at jeg kunne forberede mig før festivalen og (forhåbentligt) overlade lidt mindre til tilfældighederne. Især prøvede jeg at tænke forud og være realistisk omkring, hvor doven, jeg vidste, jeg ville blive, når rusen først havde sat sig i kroppen, solen var gået ned over teltene og højtalerne spillede Backstreet Boys for fulde udblæsning. Jeg var fast besluttet på, at i hvert fald noget af det, jeg havde sat mig for, skulle lykkes.

Hjemmebagte boller og smørepålæg på glas

Har man råd til det, er Roskilde Festival virkelig the place to be for en planteelskende bæredygtighedsfanatiker! Alle madboder skal have mindst én vegetarisk eller vegansk ret, madboderne bliver tilskyndet til at bruge lokale råvarer, og samlet set er al mad og drikke 90% økologisk. Som noget nyt i år havde festivalen endda indført klimamenuer, så man kunne holde styr på, hvor meget en pizza syndede på klimafløjen i modsætning til en bakke pomfritter!

Da jeg er studerende, havde jeg dog valgt at fylde mine i forvejen proppede tasker med vegansk smørepålæg (nærmere bestemt af røget tofu, der smager lidt som baconleverpostej), avocadoer (økologiske selvfølgelig!) og hjemmebagte speltboller (man bor vel på Østerbro). Dertil havde jeg fundet genbrugeligt plastikservice i de fineste pangfarver i den lokale genbrug, som jeg havde tænkt mig at vaske op. Ja, du hørte rigtigt. Vaske op på Roskilde.

Utroligt nok lykkedes denne del af planen faktisk! Jeg endte med at spise det meste af min mad, og resten tog jeg med hjem igen. Der røg kun et par bakker pomfritter ned, som jeg ikke kunne undvære to sene aftener i musikdagene, og en vegetarisk hotdog. Så alt i alt en succes! Derudover var det nemmere, end jeg havde regnet med, at få vasket op. Jeg gjorde det, at jeg havde en stofpose med opvaskegrej på mig i min rygsæk, som jeg så kunne gå rundt med på ryggen. Det indkasserede nogle fine, hvide streger, hvor solen ikke kunne give mig nogen kulør – og nogle spredte grin blandt mine venner. Men det var virkeligt ikke det store problem.

Min drikkedunk brugte jeg både til vand og til at mikse vodka-saftevands-drinks i campen. Den helt store sejr kom tirsdag eftermiddag, hvor en venlig bartender gik med til at hælde en Strawberry Daiquiri direkte fra blenderen og ned i min drikkedunk. Han syntes muligvis, jeg var lidt skør. Men da jeg bagefter sad og slubrede min drink i mig ved badesøen i fuld sol og med en god veninde ved min side, følte jeg mig som en vaskeægte verdenskvinde! Og begyndte straks at overveje, hvor mange gange jeg kunne slippe afsted med det. Og mon det også gik med fadøl?

To tomme ølglas, én lille taske

Som frygtet blev det at holde affaldsmængden nede den største udfordring. Efter sejren med Strawberry Daiquirien i drikkedunken måtte jeg desværre erkende, at det bare ikke gik. Roskilde Festival er som alle andre steder, der sælger mad og drikke, underlagt nogle fødevareregler, de ikke vil bryde. Det kan man selvfølgelig ikke klandre dem for. Så de resterende gange, jeg købte drinks eller øl, måtte jeg pænt tage imod glas lavet af engangsplastik.

Men skidt pyt. For her er Roskilde Festival også med på beatet. Al plastikservice på festivalen er lavet af majsstivelse og er hundrede procent nedbrydeligt. Jeg var dog nysgerrig på, om der var et alternativ til engangsplastikken. Kunne man eventuelt gøre som i Tivoli og bruge glas af plastik, der kan vaskes? Ifølge Roskilde Festival selv arbejder de på at finde en løsning, men om de mange tusind fadøl om nogle år vil blive skænket i vaskbare plastikglas er uvist. For de store mængder vand, det vil kræve, vil muligvis belaste miljøet mere end at bruge nedbrydeligt engangsplastik.

Det hjælper også, at der er pant på glassene. Pantsamlerne går rundt og samler alle plastikglas op, som folk smider på jorden. Under koncerten med Bruno Mars må jeg indrømme, at jeg lavede samme nummer. Jeg havde to tomme ølglas og kun en lille taske på mig. Det meste af festivalen havde jeg en mulepose, som jeg brugte til blandt andet tomme glas og øldåser, men den lå altså i teltet… Af ren og skær iver efter at kunne svinge hele korpusset til Brunos funky rytmer, lagde jeg (med en smule dårlig samvittighed) de to ølglas på plænen foran Orange Scene. Velvidende at de nok ikke ville kunne klare presset fra menneskemængden.

Det forsvundne telt

Udover engangsplastikken blev det meget hurtigt klart, at det kan være svært at mande sig op til at sortere affald. Endsige at rydde op i lejren. Tirsdag aften blev der holdt mexicansk fest og slået piñata, som endte på jorden. Min ven gik rundt og kastede glimmer i håret på folk (jeg elsker stadig glimmer), og som ugen gik voksede mængden af affald i området kun. Det er interessant, så hurtigt ens rygrad forsvinder, når man føler sig alene med byrden. Og det er altså en byrde. Mit gæt er, at det er en del lettere at fjerne og sortere skrald, hvis campen og de omkringliggende camps er med på legen. Det kunne man især se i ’clean-området’ Clean out Loud, hvor der var daglige skraldeparader. De blev gjort til en fest med høj musik og dans, og det må være vejen frem!

Til slut må jeg indrømme min absolut værste fadæse. Mine venners og mit telt forsvandt desværre i køen og nåede aldrig ind i campingområdet. Jeg krydser fingre for, at en anden har fået glæde af det (og tog det med sig hjem!). Jeg endte med at sove sammen med nogle andre venner i et kæmpe ni-personers telt. Jeg havde hele ugen planlagt at tage hjem søndag. En del fra campen planlagde at holde morgenfest, så jeg tænkte, at jeg søndag ville pakke mit telt ned og forhåbentligt inspirere andre til at gøre det samme. Åh ja, gode intentioner. Planen gik desværre i vasken. Pludselig ville alle hjem lørdag nat. Flere var syge, og jeg havde det selv ikke for godt. Det betød, at jeg i huj og hast måtte pakke sammen midt om natten, og da jeg stod i teltet og skulle skynde mig tilbage til de andre, måtte jeg tage den virkelig bitre beslutning at efterlade det store ni-personers telt… Sikke en skuffelse, når man lige havde prædiket bæredygtighed hele ugen. Men her måtte jeg bukke under for træthed, fuldskab og sygdom.

Den gyldne middelvej

Så er det egentligt muligt at leve bæredygtigt på Roskilde Festival? Mit svar er ja. Er det muligt at leve bæredygtigt OG have den fedeste festival? Ja. Men det kræver nok, at man flytter ind i et af ’clean-områderne’ på festivalen, og at man har fået sin camp med på ideen.

Jeg så masser af eksempler på vildt seje camps, der ikke ville gå på kompromis med deres værdier, fordi de skulle en uge på festival. En camp, der lå i området Leave No Trace byggede en pavillon, der kan holde mange år og afholdt workshops, hvor andre lærte at bygge en magen til. En anden camp i Clean Out Loud festede igennem hele ugen og brugte så lørdag eftermiddag på at rydde ALT op, til sidste cigaretskod var væk. En tredje camp havde opstillet en række solpaneler, som forsynede deres egen lille miniatureudgave af Orange Scene med strøm. Derudover har Roskilde Festival gennem årene skabt så mange tiltag, at man sagtens kan tage sine bæredygtige vaner med. For tre år siden besluttede foreningen bag festivalen endda at lave en hel bæredygtighedsstrategi, som allerede nærmest er opfyldt.

For mit eget vedkommende har jeg ikke været så god, som jeg havde håbet. Men jeg har til gengæld haft en suveræn festival, lært en masse om at leve bæredygtigt, hvor man mindst venter, at det kan lade sig gøre – og jeg har gjort mit bedste! Det er vel egentligt det, det handler om, ikke?

Har du forsøgt at leve bæredygtigt på festival? Del endelig dine oplevelser med os.

Tekst af Siri Dannesboe, Foto af Mia Dernoff og Benjamin Legarth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *