Vegetaren ved julebordet

Gør tanken om endnu en jul med kartofler, rødkål og asier dig lidt træt i betrækket? Er du nervøs for familiens undrende blikke, når du hiver bønnebøffer op af tasken, eller giver det dig en følelse af ubehag at skuffe moster Hanne, når du takker nej til den hjemmelavede medister? Så er dette indlæg til dig!

Menuen juleaften er traditionsbunden og byder ofte på kød i lange baner. Hvis du ikke er til det, kan du allerede nu overveje, hvordan du vil gribe situationen an. Man kan nemlig selv gøre meget for at forebygge en skuffet moster Hanne og sørge for, at man ikke stadig er sulten, når julemiddagen er forbi.

Hvis du er inviteret hjem til nogen som gæst, kan det være en idé at lægge planer med værten. Tilbyd at tage en ret med, eller foreslå en simpel opskrift på en vegetarisk tilføjelse til aftenens menu. Hvis du selv tager mad med, så lav rigeligt, så alle ved bordet får mulighed for at smage. På den måde bliver juleaften måske helt diskret en inspirerende introduktion til det grønne køkken!

Du kan også overveje, hvordan du vil tackle kommentarer om dine madvaner. At træffe et aktivt valg om at være positiv i stedet for at gå i forsvarsposition kan være en stor hjælp. Husk på, at de fleste spørger, fordi de er nysgerrige – selvom det måske føles, som om de kritiserer dit valg. En åben snak om de værdier, der ligger til grund for dit valg, kan måske rykke noget i den, der spørger. Og hvis du føler, at du bliver sat i gabestok, så husk at man gerne må sige “Ved du hvad, den tager vi en anden gang. Lige nu vil jeg gerne bare holde jul”.

Her er et par forslag til grønne tilføjelser til julemenuen:

Og her er en guide til at overleve julen som vegetarYou can do it – rigtig god grøn jul!

Artiklen er skrevet af Ida Due og illustreret af Signe Rosenkrands.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *