Kontoret

Sustain Daily startede som et 100% frivillig drevet projekt, men i dag er vi glade for og stolte over at have et lille, effektivt kontor, der får hjulene til at dreje og kan sikre, at du får dine produkter og hurtigt svar på de mange spørgsmål vi hver dag modtager omkring bæredygtige samarbejder. Kontoret indgår også i redaktionen.

 

 

Johanne Stenstrup

Direktør og samarbejdsansvarlig

Med en uddannelse som fasion manager og en kæmpe interesse for mode og bæredygtighed er Johanne kontorets og redaktionens tøjnørd. Til daglig står hun for alt fra salg, økonomi, koordinering og samarbejder som hun elsker. Om aftenen kan hun ofte findes til bæredygtige events rundt i København eller holder selv foredrag i hele landet.

Kontakt Johanne på johanne@sustaindaily.dk

Katrine Bønsøe

Grafisk leder

Katrine er holdets visuelle chef og sikrer, at såvel print som webmateriale ser godt ud. Med en uddannelse som grafisk designer og en stor erfaring inden for magasinudgivelse sikrer hun, at Sustain Yearly altid står skarpt. Privat har hun en stor interesse for bæredygtig livsstil, og bor omringet af grønne planter og genbrugsmøbler.

Louise Thustrup

Content Manager og kundeservice

Som kandidat i litteraturvidenskab og entusiastisk tekstsmed står Louise for meget af Sustain Daily’s skriftlige materiale. Alt fra opslag på sociale medier, nyhedsbreve, hjemmesidetekster og et par artikler hist og pist er krydret med Louises kyndige ord og glæde ved at dele det bæredygtige budskab. I hendes ledige stunder er hun at finde med en bog i hænderne eller i selskab med sidst seneste madrelaterede projekt.

 

 

Du kan altid få fat i os på kontakt@sustaindaily.dk