Månedens Organisation: Verdens Skove

En måde at række ud over sin egen hverdag når det gælder ens bæredygtige udvikling, kan være at lade sig inspirere af virksomheders og organisationers skridt mod en mere grøn verden. Vi vil gerne være med til at give en stemme til organisationer som vi synes gør en forskel.

Vi har talt med den danske miljøorganisation og NGO Verdens Skove om deres mission. En mission om at arbejde for en verden, der er rig på skove og hvor skovenes ressourcer bruges forsvarligt til gavn for både mennesker, dyr og miljø. Organisationen startede tilbage i 1983 med et fokus på regnskovene, men arbejder idag bredt og internationalt med alle verdens skove.

Hvad er jeres mission?

Vi kæmper for en verden med en skovnatur, som er rig på dyr og planter: Verdens skove er rige på biologiske, økologiske, økonomiske, sociale og åndelige værdier. De er et hjem for oprindelige folk. De er økosystemer med en rigdom af dyr og planter. Skovene er en del af klodens klima. De giver mennesker afgrøder, råstoffer og medicin. Og skovene giver alle mennesker muligheden for at opleve stor natur.  

 

Sammen med de folk, som er afhængige af skoven, sikrer vi, at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt til gavn og glæde for livet på jorden.

 

Hvorfor er denne sag vigtig?

Vi står midt i en masseudøen af arter. Skovene er hjem for over halvdelen af alt liv på Jorden. Den fortsatte skovrydning, det massive pres på skovens ressourcer og det accelererende tab af arter er en enorm trussel mod Jordens livsgrundlag, som vi har pligt til at stoppe.

Hvilke sager arbejder I særligt på lige for tiden?

Soja:  Dyrkning af soja, der blandt andet bruges til at fodre dansk produceret kødkvæg, forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af lokalbefolkningens rettigheder til følge. Lige nu bliver store områder med tropisk skov ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja.

Biomasse: Biomasse fra skoven hyldes som et grønt alternativ til kul. Men det er en myte, mener Verdens Skove. For på kort sigt kan biomasse udlede mindst lige så meget CO2 som kul, og risikerer desuden at skabe problemer for skovens dyr og planter.

Klima: Rydningen af verdens skove er en af de væsentligste årsager til de globale klimaforandringer, som vi oplever nu. Ændringer i klimaet påvirker alle arter på kloden – både planter, mennesker og alle de andre dyr. De lande, der bliver hårdest ramt af klimaændringer er oftest fattige lande, der har de færreste ressourcer til at klare de voldsomme vejrfænomener, som klimaændringer medfører. Det er blot nogle af grundene til, at Verdens Skove arbejder med klima.

Hvis man vil bidrage til jeres arbejde, hvad kan man så gøre?

Frivillige er hjerteblodet i Verdens Skove og det er frivillige som driver foreningens politiske arbejder. Det er nemt at bliver friviilig i Verdens Skove. Vi har en afdeling i Aarhus og Købehavn hvor man kan indgå i en temagruppe med et emne der interessere en

Kontakt os og hør mere

Hør mere om dine muligheder som frivillig ved at sende dit navn, by og tlf.nr. til info@verdensskove.org – eller kontakt dén frivilligrekruttør, der er tættest på dig:

Aarhus – Katrine Hvid Andersen, frivilligaarhus@verdensskove.org
København – Ann Sophie Dorph Andersen, rekrut@verdensskove.org
Odense – Trine Skov Madsen, tm@verdensskove.org

Nu arbejder I jo en del med skove og træer; hvad er jeres syn på papir produkter?

Vi er ikke imod at bruge verdens skove men vi går ind for bæredygtig brug. Så hvis papiret er bæredygitgt produceret, så har vi kke noget problem med papir

 

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *