Back to top

S6E11: Visible mending, tøjreparationer og en ny podcast

I denne uge præsenterer vi en lidt anderledes episode af Sustain Daily podcast for dig. Du kan nemlig lytte til et sneak peak af Johannes nye podcast Bedre Mode, som har en mission om at give dig mere garderobeglæde. Emma anmelder podcasten og Johanne får besøg af denim-nørd Allan Kruse og besøger Søren Sørensen, der arbejder i en butik der blandt andet reparerer jeans. Du kan høre om reparationer som terapi, ”visible mending”, denim- og tøjhistorie og meget andet.

Bedre Mode er produceret af Sustain Daily og er en podcast i 30 afsnit, der kommer omkring tøjkultur, mode, industri, bæredygtighed og sociale forhold i tøjindustrien. I dette sneak peak kan du møde Allan Kruse, som havde en second hand shop i Jylland da han var ung. Han ved en masse om subkulturer fra blandt andet 80’erne – punkere, skinheads, mods og teddyboys, han har arbejdet for Levis og fortæller en masse spændende historier om tøj og især denim og jeans.

Du kan høre om:

  • Dengang Allan var ung i 70’erne og det var helt normalt at sætte mønstret kantebånd og lapper med et Peace-tegn på sine jeans når de blev for korte eller blev hullede.
  • Visible mending – en trend der er på vej tilbage
  • Hvorfor du ikke skal lade dine egne evner afgøre om noget kan repareres! Hør den overraskende forklaring i podcasten
  • At lapning af tøj er på vej fra at være ”håndværksnørderi” til at blive ”cool æstetik”
  • Hvad du selv kan reparere, mens du for eksempel sidder og lytter til podcast, og råd til hvad du skal have i dit basiskit
  • At reparationer kan have en meditativ og helende effekt på mennsker – især dem der har skærmhovedpiner og kigger for meget på deres mobiler

Lyt til Bedre Mode

Nævnt i episoden

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily og Bedre Mode Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Har du lyttet til Bedre Mode podcast? Hvad synes du om den?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *