Back to top

S6E28: Gør vi nok?

Denne episode er sponsoreret af Zetland

Bliver du vred over, at der ikke rigtig sker noget med klimakrisen? Tænker du, at du kan redde planeten ved at være den perfekte forbruger og undgå at flyve, undgå at køre bil, undgå kød og lade være med at købe ligegyldigt lort? Eller skal der i virkeligheden helt andre ting til? Og hvor er du egentlig på ”klimaengagementsstigen”? Lyt med i denne uge, hvor vi involverer dig i vores tanker om Sustain Daily og fremtiden.

I denne uge er de helt store overvejelser på banen! Vi tænker på, om det som vi to, Emma og Johanne, gør med Sustain Daily overhovedet nytter noget? Eller om vi med vores snakke om individets ansvar i virkeligheden tager fokus væk fra de kæmpestore, strukturelle ændringer, der er nødvendige for at løse Klimakrisen. Vi drøfter hvordan vi skal ændre vores formidling af klimakampen for at den batter mere. Og det gør vi blandt andet ved ”live” at udvikle en ”stige” over de forskellige stadier af menneskers klimaengagement.

 

Du kan høre om:

  • At Sustain Daily har altid været uden løftede pegefingre. Men er det på tide at kræve mere end ”bare” at inspirere?
  • Johanne som overvejer hvorvidt Sustain Daily skal være hendes fuldtidsjob i 2021, fordi hun også har brug for at hjælpe til med de store og strukturelle forandringer
  • Emma som overvejer, om Sustain Daily i virkeligheden er med til at opretholde en individualistisk, kapitalistisk forklaringsmodel på klimakrisen – med det mener hun, at Sustain Daily måske er med at til lægge ansvaret for de kæmpestore, strukturelle problemer ned på det enkelte individ.
  • Johanne som er et andet sted i dag og gerne vil være med til at fortælle, at der er nogle ting, der betyder mere end andre ting, når det handler om klimakampen/klimakrisen
  • Emma som holder fast i, at det er vigtigt, at hvert enkelt menneske engagerer sig i klimakampen/klimakrisen som de føler er bedst og rigtigst
  • Sæson 7 af Sustain Daily podcast som starter op til november, og hvad den sæson kommer til at handle om
  • En Zetland-bog “Hvis vi vil” som Johanne har læst og som har gjort stort indtryk på hende. Vi hører et uddrag af artiklen, skrevet på basis af bogen, og diskuterer om vores individuelle tiltag overhovedet har nogen betydning
  • Med udgangspunkt i en graf skabt af svenske psykologer – en såkaldt stige, der viser menneskers forskellige niveauer af klimaengagement – prøver vi at lave vores egen stige over, hvad vi fremadrettet gerne vil have Sustain Daily til at inspirere til. Det er udvikling for åben mikrofon, og vi er ikke helt enige 😊

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Dagens spørgsmål:

Hvilke forandringer, hvis nogen, vil du gerne høre i Sustain Daily podcast?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *