Fordybelsesdag 27. april

Forestil dig, at du kan invitere 10 af de sejeste kvinder hjem i din stue, og bede dem give dig deres allerbedste guldkorn om netop deres nicheområde indenfor bæredygtig livsstil… Det er præcis det, du kan til fordybelsesdag!

Den 27. april er du inviteret med til at lade dig omslutte af et væld af bæredygtig inspiration!

På dagen fortæller 10 kvinder om hver deres tilgang til bæredygtig livsstil. De møder op live – hjemme i din stue – og giver dig hver 45 minutters talk om et emne, som optager deres hjerte. Vi taler alt fra vegansk mad til bæredygtige investeringer og minimalisme.

Det skal jeg da med til!

Fordybelsesdagen guider dig gennem 10 emner, som vi håber vil gøre din forståelse af bæredygtig livsstil både dybere og bredere. Der er noget for enhver smag og helt sikkert noget, du endnu ikke er dykket ned i. Målet med alle 10 talks er at gøre dig klogere, mere motiveret og fuld af handlekraft.

Du sætter camp op derhjemme – vi dukker op med bæredygtig inspiration fra morgen til aften.

Program for Fordybelsesdagen

Begynd din bæredygtige dag med blid yoga og meditation

Kl. 09-10

Start fordybelsesdagen med at tune ind på fordybelse. Med at finde fokus, finde dig og være med det, der er. Du behøver ikke have erfaring med yoga eller meditation – alle kan være med. Tag gerne noget tøj på, du kan bevæge dig lidt i, og find en pude eller en stol, du kan sidde rart på.

Fem hverdagsvaner, der kan ændre verden

Kl. 10-11

Hvilken forskel gør det egentlig, at vi hver især forsøger at ændre adfærd og leve mere bæredygtigt? Og hvor skal man sætte ind, hvis man virkelig vil reducere sit personlige CO2-aftryk? Med referencer til forskning og analyser guider jeg til fem hverdagsvaner, du kan ændre i dag for at gøre en reel forskel for verden.

Hvor sover dine penge om natten?

Kl. 11-12

Vi bliver i stigende grad optaget af hvordan vi kan gøre vores indkøb mere bæredygtige, men hvad gør vi med de penge, vi ikke bruger til dagligt? Hvordan kan vi blive mere strategiske i forhold til, hvordan vi bruger vores penge på en bæredygtig måde? Hvordan kan vi investere vores penge, så de arbejder for den verden vi gerne vil skabe?


Genbrugsglæde: En sjov og spændende garderobe uden miljøaftryk

Kl. 12-13

“En bæredygtig garderobe” kan ofte bringe associationer til en minimalistisk, lille og farveløs garderobe. Det behøver dog ikke være tilfældet! Marie My tager dig i hånden og guider dig ind i genbrugens fagre verden, hvor man både kan have en spændende, farvestrålende og maksimalistisk garderobe uden at belaste miljøet.

Planter på tallerkenen

Kl. 13-14

Følg med på min vej ind i det plantebaserede madunivers – hvordan jeg kom derhen, min motivation for at spise på den måde, og hvordan det har forandret både mit mentale og fysiske velvære. Jeg vil dele ud af mine bedste råd til at spise plantebaseret og give et indblik i hvordan det ser ud, når jeg selv går i køkkenet og kommer planter på min tallerken.

Dit tøj, dit valg, din impact

Kl. 14-15

Ved du, hvordan dit tøj er lavet, og om det kunne være lavet mere miljøvenligt eller bæredygtigt? Det er, hvad jeg vil komme ind på i min talk, hvor jeg gennemgår hele produktionen af nogle af mine yndlingsitems i klædeskabet. Jeg lærer dig, hvordan du kan skabe en positiv impact gennem dine shoppingvaner, og lade dine penge stemme på forandring i tekstil og modebranchen.

Frø og spiselig biodiversitet

Kl. 15-16

Frø er ikke bare frø. Frø er udgangspunktet for planten, og frøets oprindelse og egenskaber er derfor afgørende for, hvilken plante man får, og hvad denne plante betyder for den samlede cyklus og biodiversitet. På fordybelsesdagen fortæller jeg om den nye frøhave i Lejre, frødyrkning og høst, hvorfor den spiselige biodiversitet er vigtig, planlægning af en frøhave – og tager dig med i haven.

Tag de første skridt mod zero waste

Kl. 16-17

Min talk kommer til at handle om zero waste-bevægelsen og hvordan jeg dagligt lever plastfrit, men talken vil først og fremmest handle om, hvordan man kan ændre sit mindset og træde tilbage fra forbrugerkulturen. Jeg vil også introducere nogle metoder og øvelser, som kan hjælpe dig med at sænke dit forbrug og producere mindre affald.

Naturbyer og hvordan vi skaber dem

Kl. 17-18

Byer vokser i højden og på bredden, de optager landet omkring os og de presser biodiversiteten ud. Selvom dette måske lyder som et oplæg om arkitektur, er det oplæg om menneskets relation til naturen i vores byer og hvorfor vi har brug for biodiversiteten og hinanden i det pulserende byliv.

Giv slip og bliv fri

Kl. 18-19

Hvordan kan vi leve mere bæredygtigt og få et friere liv? Ved at få ryddet op og sorteret fra i vores materielle ting! Når vi rydder op og kun omgiver os med de ting, som vi holder af, og som vi bruger dagligt, får vi skabt plads og tid til de ting, som er vigtige for os. Hvis vi sorterer det overflødige fra og kun køber det, vi reelt har brug for, kan vi leve et friere og mere bæredygtigt liv!

 

Køb billet til Fordybelsesdagen lige her.

Hvor?

Hjemme i din stue – eller i toget – eller i sommerhuset. Lige der, hvor du er. Når du har købt billet, bliver du inviteret ind i en lukket facebookgruppe. Her vises alle 10 talks live på dagen. Efterfølgende ligger de gemt, så du altid kan se eller gense dem.

Hvornår?

Alle talks bliver holdt live mellem 9.00 og 19.00 den 27. april. Du kan altså se med hele dagen, tjekke ind til udvalgte talks, når det passer dig, eller se det hele en anden dag, hvor du har bedre tid. Alle videoer bliver gemt, så du kan se eller gense dem, når du vil.

BONUS:

Efter fordybelsesdagen sender vi dig en lydbog med alle 10 talks (værdi 250 kr.). Du får altså ikke kun video med de 10 skønne kvinder, men også muligheden for at høre deres ord i form af en 7,5 timers lydbog, hvor vi samler alle talks. Tænk på det som en slags maratonpodcast!

Pris: 500 kr.

For 500 kr. får du:

  • Adgang til en lukket facebookgruppe, som danner rammerne om det sejeste, nysgerrige, åbne og powerfulde bæredygtige community
  • Plads på første række til en online fordybelsesdag, hvor du bliver præsenteret for 10 tilgange, der kan hjælpe dig videre mod et mere bæredygtigt liv
  • Mulighed for live at stille spørgsmål til alle 10 kvinder
  • 10 videoer, som du kan se eller gense, når du vil
  • En PDF-bog med bonusmateriale, worksheets og huskelister, der knytter sig til hver talk, så du kan arbejde mere med de vaner, tilgange og tips, du får serveret på dagen
  • 7,5 timers lydbog med alle talks tilsendt efterfølgende
  • Mulighed for at støtte 10 mega seje kvinder, som beskæftiger sig med at gøre verden til et bedre sted på hver deres måde. Billetindtægterne fordeles ligeligt mellem alle 10 talere.

Køb billet! 

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem