Back to top

Sustain Daily Podcast: Bæredygtigt samfundssind med Signe Wenneberg

Denne episode er sponsoreret af Mofibo https://mofibo.com/dk/da/ – Danmarks største samling af lydbøger.

Hvordan skal vi agere i Coronakrisen med de værdier vi har omkring bæredygtighed, klima, miljø og socialt ansvar? Går vi tilbage til “business as usual” når vi er kommet ud på den anden side? Det taler vi om i denne særudgave af Sustain Daily Podcast, hvor vi interviewer journalist og blogger Signe Wenneberg via Skype. Signe Wenneberg bliver anset for at være en af bæredygtighedens helt store stjerner og hun er bekymret på grund af krisen – men hun tror også, at den måske vil fremskynde et positivt paradigmeskifte.

I denne episode prøver vi som sædvanlig at tage ja-hatten på og se noget positivt her midt i Coronakrisen. For ja, det er en dybt alvorlig krise vi er i – det er der ingen tvivl om. Men måske kan krisen være lige præcis det der skal til, for at vi mennesker indser, at vi kan klare os med det vi har i skabene, og at vi måske ikke behøver at flyve på ferie flere gange om året? Vi taler om nuet og fremtiden og uddeler kærlige, virtuelle Hi-Fives til jer lyttere.

 

Du kan høre om:

  • Økonomisk bæredygtighed, der har kredset i tankerne hos alle tre de sidste 14 dage
  • Hvordan vi kan agere bæredygtigt i disse tider og støtte små erhvervsdrivende og hvorfor det er enormt vigtigt lige nu
  • Hvordan krisen i virkeligheden kan gøre os mere bæredygtige i forhold til hvad vi var før
  • Global empati og sammenhold, samfundssind og solidaritet
  • Vores personlige ønsker for de næste 14 dage og hvad vi håber der sker

Nævnt i episoden:

Få 30 dages gratis adgang til mofibo

Hvis du opretter dig som bruger på Mofibo kan du få de første 30 dage gratis ved at bruge koden SUSTAINDAILY. Tilbuddet gælder frem til den 30.  juni 2020. I podcasten kan du høre hvilke bøger Johanne og Emma især gerne vil igang med.

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Hvad tænker du ekstra meget på i denne tid?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *