Back to top

Sustain Daily Podcast: Internettets CO2 aftryk

Internettet. Du bruger det formentlig hver dag i større eller mindre grad. Når du lytter til denne podcast, når du ser en serie på Netflix, når du sender en besked på Messenger. Men hvad er internettet egentlig? Og de dér Cloud Services og Datacentre – er det overhovedet noget, du skal interessere dig for? Denne episode er en øjenåbner for dig, der gerne vil gøre en forskel og blive mere bæredygtig i dit brug af internettet.

I dag har vi besøg af Theis Ehler Molin, journalist på det digitale medie Zetland. Han har skrevet mange artikler om internettets CO2-aftryk til Zetland, fordi de for 1½ år siden besluttede sig for at at forsøge at blive en CO2-neutral virksomhed. Hør hvordan Zetland gjorde, ved først at kortlægge hvor stort et CO2-aftryk de havde og dernæst gøre hvad de kunne for at skære ned på deres aftryk. Hør hvordan du måske selv kan gøre verden lidt grønnere i forhold til, hvordan du bruger internettet.

 

Det kan du høre om internettets CO2 aftryk:

  • At CO2 aftryk for en webbaseret virksomhed kan være et følsomt emne
  • At vi, for at ændre på internettets CO2-aftryk, skal have gang i flere tiltag:
    • Bevidsthed om problemets omfang
    • Bevidsthed om, hvordan vi kan lægge pres på de store virksomheder, så de bruger mere grøn energi
  • At internettet udleder meget CO2 fordi det bruger rigtig meget strøm!
    1. Strøm fra os der bruger det – eks. vores computer og telefon
    2. Transport af data – det vil sige via kabler eller sendemast
    3. Selve Datacentret – dér hvor alt bliver opmagasineret
    4. Produktion af de devices, vi bruger og af al den teknik, der ligger bagved, f.eks. serverne i Datacentret
  • Hvad du selv kan gøre personligt for at nedsætte dit aftryk når du bruger internettet
  • Databevidsthed og hvad det betyder
  • Om der findes et ”svanemærke for internettet”
  • Og endelig hvorfor du skal købe mindre ”ragelse”

Nævnt i denne episode:

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Dagens spørgsmål:

Vil du gøre noget anderledes ved din brug af internettet, efter du har hørt denne episode?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *