Back to top

Sustain Daily Podcast: Klimatanker i Coronatider

Denne episode er sponsoreret af Mofibo  – Danmarks største samling af lydbøger.

Hvad lærer Coronakrisen os, om klimaet? Formentlig at vi har mindre behov for at forbruge og flyve på lange rejser – og at vi har mere brug for kultur og nære relationer. Det taler vi om i dag i denne Corona-special med Asbjørn Riis-Søndergaard, som er Cand. mag. i filosofi, foredragsholder og debattør. 

Vi fortsætter temaet omkring, hvordan du kan håndtere din hverdag og bæredygtighed her i coronakrisen set ud fra et bæredygtigt OG filosofisk synspunkt. Samtidig er vi ret opdelt for tiden – nogen har meget tid til at tænke og slappe af og andre skal holde vigtige funktioner i samfundet i gang: læger, sygeplejersker, dagligvarebutikker, dem der sørger for at varerne bliver transporteret ud osv. Hvordan kan den første gruppe hjælpe den sidste med at tænke konstruktive tanker om en grøn fremtid efter Coronakrisen?

Du kan høre om:

  • At Asbjørn tror Coronakrisen kommer til at påvirke klimakampen på tre områder:
    • At vi bliver mere opmærksomme på at lytte til videnskaben og basere mere politik på videnskab fremover
    • At planeten har det meget bedre, når menneskeheden “holder lidt pause” og ikke piner den 
    • At vi skal tage noget af “Corona-adfærden” med ind i den grønne omstilling
  • At ordet “krise” faktisk betyder ”vendepunkt”
  • Hvorvidt vi begynder at opfatte situationen som “The New Normal” – hvor vi bliver vant til at flyve mindre og forbruge mindre.
  • At vi synes der mangler en “klimaets Søren Brostrøm”
  • At kriser måske er befordrende for kreativitet og selvom mange selvstændige måske bukker under økonomisk, så vil nye opstå og også nye idéer
  • Hvad krisen kan lære os om vores forhold til naturen – og om pandemien er en lærestreg for at få os til at leve mere balanceret med naturen
  • Om græske filosoffer og hvordan de med den såkaldte stoiske tankegang trænede sig selv i at tackle kriser
  • Vi tager temperaturen på optimismeskalaen flere gange her i episoden.
  • Og til slut kommer vi med vores bud på, hvad vi skal gøre, når (og hvis) samfundet åbner igen.

Nævnt i episoden:

 

Asbjørns anbefaling til videre læsning:

Vi har bedt Asbjørn om at dele 5 artiklen han synes giver de mest spændende perspektiver lige nu:

The Guardian: Delay is deadly – What Covid-19 tells us about tackling climate crisis
En af de bedre artikler om hvorfor vi skal handle for at minimere risikoen, før det er for sent.

BloombergNEF: Covid-19 – the low carbon crisis
Giver nogle gode, klare tal på de økonomiske konsekvenser af Covid-19 set i forhold til CO2-udledning.

CNBC: What the global response to corona means for the climate crisis
Her forklarer min yndlings klimaforsker Johan Rockström hvorfor klimakrisen er mere alvorlig in coronakrisen.

Politiken: Inden i virussen lurer en anden virus. Det er frygten
Forfatteren Carsten Jensen bud på hvordan coronakrisen er en ”åndelige beredskabsprøve” for klimakrisen.

Sustain Report: Naturen er farlig, hvis vi presser den for meget
Mit eget bud på hvordan pandemier hænger sammen med klima/naturkrisen.

Vores anbefalinger fra Mofibo

Hvis du opretter dig på mofibo med koden “SUSTAINDAILY” får du de første 30 dage gratis. Koden gælder til udgangen af juni 2020.

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Dagens spørgsmål:

Hvad håber du der kommer til at ske, når Danmark åbner igen? Både hvad du drømmer om, og hvad du ser som realistisk?

 

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *