Back to top

Sustain Daily Podcast: Minimalisme og købestop

Er du et ”sentimentalt rodehoved” ligesom Johanne? Har du som Emma for mange aftaler i kalenderen? Har du svært ved at smide ting ud og rydde op i dit tøj? Så bliv inspireret i dagens episode, hvor Jane Ibsen, der kalder sig selv en sur, gammel hippie, gæster Sustain Daily podcast. Hendes mantra er: Behold det du bruger, og send resten ud i verden. Hvordan hun gør det – og hvordan du kan gøre hende kunsten efter – kan du høre her.

Jane Ibsen startede bloggen “Project Handmade” i 2014 efter hun opdagede begrebet minimalisme. Projektet udviklede sig hurtigt til mange andre ting, blandt andet en Facebookgruppe med 15.000 medlemmer. Hun holder foredrag om minimalisme, og hun er ved at skrive sin anden bog om emnet. For Jane betyder minimalisme, at du ”fjerner overfloden, så kun det vigtige er tilbage”. Og med minimalisme har hun fået ”afkalket sit indre kompas”. Bliv klogere på minimalisme og hvordan det måske kan påvirke dit liv i en bedre og mere bæredygtig retning.

 

 

Du kan høre om:

  • At der er mange former for minimalisme, og at det ikke kun handler om ting og tøj
  • De gode ting der kommer ud af at dyrke minimalisme
  • Hvorfor det er godt at frigøre sine følelser fra de ting man ejer
  • Hvordan der er en slags ”skabelon” for hvad vi gør med vores liv, når vi begynder at tjene penge.
  • Og hvordan nogle mennesker har lyst til at afvige fra den skabelon
  • Hvad du kan gøre, hvis du har en partner, der ikke går ind for minimalisme
  • Om at være ”ubevidst klimabevidst”

Se mere til Jane i videoen her, hvor du også kan se hvordan Jane bor “helt normalt”:

Nævnt i episoden:

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Dyrker du selv minimalisme? Hvad gør det for dig?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *