Sustain Daily Podcast: Chokolade uden dårlig samvittighed

Ugens afsnit af Sustain Daily podcast er sponsoreret af Too Good To Go.

 Vi indrømmer det – vi er vilde med chokolade. Men vi ved faktisk ikke særlig meget om, hvordan chokolade bliver produceret. Det besluttede vi os for at finde ud af, og derfor har vi inviteret en ekspert i studiet, nemlig Thor Thorøe, grundlægger af firmaet Social Foodies, som producerer og sælger bæredygtig chokolade. Thor forklarer om processen fra kakaobønne til chokolade og taler om både fairtrade og økologi, når det gælder chokoladeproduktion.

Dagens episode ser nærmere på bæredygtig produktion af vores yndlingsspise, chokoladen. Emma spiser mørk Fairtrade-chokolade fra Rema 1000 og Johanne elsker Toblerone, som ikke er særlig bæredygtig. Thor fra Social Foodies har stor erfaring med chokoladeproduktion i Sydafrika, og vi lover dig, at du bliver meget klogere på det søde guld efter du har lyttet med. Sidst i udsendelsen opsummerer vi de tre tommelfingerregler for, hvordan du finder chokolade, der er bæredygtigt.

Du kan høre om:

  • Processen fra kakaobønne til færdig chokolade
  • Forskellen på Fairtrade og Directtrade
  • Forskellen på Fairtrade og økologisk chokolade
  • Hvorvidt kakaobønnen og dermed chokolade bliver påvirket af klimaforandringerne
  • Man kan smage forskel på ordentlig kontra ikke-ordentlig dyrket chokolade
  • Hvad man skal kigge efter, hvis man vil have chokolade, der er produceret under ordentlige forhold
  • Al den chokolade, der findes i andre produkter

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

 

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

 

Tænker du over, om din chokolade er bæredygtig?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *