Sustain Daily Podcast: Gør valget til et klimavalg

Der er udskrevet valg i Danmark! Og selvom Sustain Daily ikke er blevet til et politisk parti, har vi alligevel gjort os flere tanker omkring det vigtige valg. I denne bonusepisode giver vi dig tips og tricks til hvordan du finder ud af, hvilken kandidat eller hvilket politisk parti, du er mest eller mindst enig i. Og så håber vi naturligvis, at du som os vil stemme på klimaet.

Mange prøver at få klimaspørgsmålet til at handle om, hvilken politisk side man er på. I Sustain Daily synes vi, at klimaet er og bør være vigtigt for alle: Uanset hvilket parti man stiller op for, eller man stemmer på. I dagens episode forsøger Emma og Johanne, at guide dig til, hvordan du kan blive oplyst på den bedste måde. Og vi kan allerede afsløre, at det ikke er i dit Facebook-feed!

Du kan høre om:

  • Emma, som er selvudnævnt “valgromantiker”, og synes valgdagen og valghandlingen er en fantastisk del af det danske demokrati
  • Johanne, der kalder sig en “utilitaristisk socialist” og går meget op i fællesskaber
  • Emma og Johannes bevæggrunde for at stemme som de gør og deres syn på politikere generelt
  • Om ”online tests” eller andre muligheder, hvor du kan finde ud af, hvilken kandidat du er mest enig med
  • Hvorfor vi synes du skal gøre noget andet og mere end blot at tjekke dit Facebook-feed når det gælder politik
  • Hvilke spørgsmål Emma og Johanne gerne vil stille til politikere i debatter
  • Hvorfor vi synes at valget til EU-parlamentet den 26. maj 2019 også er vigtigt

Nævnt i episoden:

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

 

Hvilket spørgsmål ville du stille til politikerne? Skriv dit spørgsmål som en kommentar herunder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *