Sustain Daily Podcast: Derfor vælger vi økologi

Det er lørdag og tid til et nyt afsnit af Sustain Daily Podcast! Dagens episode handler om økologi. Vi anbefaler tit økologi, men er aldrig rigtig er gået i dybden med hvorfor. For økologi er et ømt punkt for mange, som kæmper for en mere bæredygtig verden. Det er nemlig ikke let at sige, om økologi er godt eller skidt for det store klimaregnskab. At træffe bæredygtige valg er sjældent simpelt, og verden er kompleks og fuld af nuancer. Det er økologi er godt eksempel på.

I dagens afsnit diskuterer vi, hvorfor vi går ind for økologi. Det er nemlig et omdiskuteret emne blandt klima- og miljøforkæmpere, da økoafgrøder som grøntsager, korn og bomuld i mange tilfælde udleder mere CO2 per afgrøde end konventionelle. Lyt med og bliv klogere på, hvordan økologi og bæredygtighed hænger sammen i vores øjne. Vi mener, at det gør en forskel at vælge økologisk tøj og mad, selvom økologien ikke er perfekt. Vores argumenter for den holdning kan du høre i dagens afsnit af Sustain Daily Podcast.

Du kan høre om:

  • Hvorfor økologi bliver kritiseret af klimaaktivister
  • Økologiske afgrøder og deres ressourceforbrug
  • Johanne og Emmas argumenter for at vælge økologien til
  • Pesticider, kemikalier og cocktaileffekten
  • Multiresistente bakterier
  • At give ressourcer videre til kommende generationer
  • Forbrugermagt og signalværdi
  • Hvorfor det gør en forskel at vælge økologisk tøj og mad
  • Hvordan økologi kan brødføde verden

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Hvordan forholder du dig til økologi?

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *