Sustain Daily Podcast: Stop spild i julen

I ugens episode af Sustain Daily Podcast kigger vi på forskellige former for spild i julen. December er for eksempel en af de måneder, hvor madspildet er værst. Vidste du, at vi danskere smider mad ud i december for 1,1 milliarder kroner? Ugens gæst er Rasmus Nørgård fra det Århusianske startup GRUMS, der laver naturlige hudplejeprodukter med genanvendt kaffegrums fra lokale kaffebarer. Han fortæller om idéen bag GRUMS, mens han diskuterer spild med Johanne og live-publikummet i skønne butik Balsalen i Århus.

Hvorfor skal der være så meget mad på julebordet? For ikke at tale om julefrokosterne og især dem af slagsen, hvor folk tager en ret med hver? I ugens podcast får du som sædvanlig gode råd – det handler om at mindske (mad)spild i julemåneden. Vores publikum i Århus stiller spørgsmål til Johanne og ugens gæst, Rasmus, som deler ud af deres egne erfaringer med spild i julen.

Du kan høre om:

  • Det cirkulære samfund
  • Brugbare tips til bæredygtig gaveindpakning, juledekorationer, julefrokoster og valg af juletræ
  • Seasonal wear – det tøj, du bliver fristet til at købe hver jul
  • Tips til hvad du selv kan gøre med dit kaffegrums

Nævnt i denne podcast:

  • Fakta om kaffegrums: Når du laver kaffe, bruger du kun omkring 0,2% af kaffens næringsstoffer – nemlig den aroma, som det kogende vand opsuger for at blive til kaffe. De sidste 99,8% bliver til kaffegrums, som for det meste smides ud i skraldespanden.
  • Beyond Coffee, som gror svampe på kaffegrums i København
  • Fra Grums til Gourmet i Århus
  • The Apple Girl, som laver læder af æblerester

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Hvad er dit bedste tip til at mindske spild i julen?

2 Comments

  • Kære jer, jeg glæder mig til at høre dagens afsnit lidt senere i dag.
    Og så vil jeg samtidig lige fortælle jer hvor glad jeg er for jeres podcast. Jeg har ikke fulgt ordentligt med da i startede, a jeg fik nyt arbejde på det tidspunkt og brugte min energi på det. Men så meget desto bedre, for pt er jeg sygemeldt med hjernerystelse – og så er det jo super at kunne fordrive tiden med alle jeres inspirerende podcast! Tusinde tak for dem!!
    Da jeg hørte afsnittet om make up, tænkte jeg på om I kender mascaraen Mirenesse? Den er lavet på voks og er virkelig virkelig god!!! Bare et tip. Kærlig hilsen Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *