Sustain Daily Podcast: Den tredelte bundlinje

Dagens podcast-episode er en smule anderledes – den er nemlig optaget live i den bæredygtige butik EcoEgo i anledning af butikkens 10 års fødselsdag! Og så er det en ekstra nørdet episode, som måske kræver, at du spidser ørerne lidt ekstra. Emma og Johanne tager nemlig fat i emnet den tredelte bundlinje, som handler om tre ting: people, planet og profit.

Men hvad er det egentlig lige, de tre begreber kan, når de kombineres – og hvad kan de ikke? Det kan du blive klog på i dagens episode, når der zoomes ud fra fra de små hverdagsvaner og tales om helt store perspektiver. Selvom vi typisk taler om bæredygtighed ud fra et livsstilsperspektiv, er der nemlig større strukturer, som også har noget at sige, når det kommer til at passe på planeten og de mennesker, som lever her.

Hvis du er nysgerrig på at lære endnu mere, efter du har hørt episoden, så kan du se den korte video, som Johanne og Emma omtaler, lige her:

Du kan høre om:

  • Hvad den tredelte bundlinje handler om
  • Hvorfor det giver mening at se på bæredygtighed ud fra de tre perspektiver
  • Og hvorfor Johanne og Emma hellere vil tale om de indlejrede tre bundlinjer
  • Den underliggende forudsætning for al liv på planeten
  • Hvordan man kan bruge de indlejrede tre bundlinjer i sine hverdagshandlinger
  • Økonomi som en uundgåelig del af bæredygtighed
  • Johannes tanker om bagsiden af genbrugsshopping
  • Et bud på det mest optimale økonomiske system
  • Bæredygtige virksomheder og B Corp-certificeringen

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *